Kongslejre Division
Vinterbivuak for junior og trop 2026
Sne og kulde er heldigvis ikke en hindring for at overnatte i det fri med sine spejderkammerater.
Så nærmer tiden sig for vinterbivuak 2026 for junior- og tropsspejdere i Kongslejre.
Sne og kulde er heldigvis ikke en hindring for at overnatte i det fri med sine spejderkammerater. Derfor inviterer Vibyspejderne igen grupperne i Kongslejre Divisionen til Vinterbivuak, hvor vi laver mad over bål og sover i bivuak, som vi selv bygger.
Vi mødes på Assendløsevejen 101, 4130 Viby Sj. lørdag 24/1 kl. 13.00 og slutter samme sted søndag 25/1 kl. 10.00.
Invitation er sendt den 1/12 til alle junior og tropsledere.